“Yellowstone” er en af de serier, der i de seneste år virkelig har formået at tage det klassiske westernunivers og give det en moderne og brutal overhaling. Jeg startede med at se den ud fra en vis nysgerrighed: Kevin Costner i front, en storslået amerikansk natur som bagtæppe og løftet om en dramatisk fortælling om familiens kamp for at bevare en gigantisk ranch i Montana. Det lød umiddelbart fristende, men jeg havde ærligt talt ikke regnet med, at serien ville suge mig så meget ind.
Serien følger John Dutton (Costner) og hans familie, der driver Yellowstone-ranchen – et ubegribeligt stort landområde, der konstant er truet af spekulanter, nabostammen, som kræver deres ret til jorden, samt de lokale myndigheder. Konflikterne er benhårde, og man får hurtigt fornemmelsen af, at Dutton-familiens forsvarskrig mod omverdenen er en uendelig kamp. Forvent ingen romantiske forestillinger om det idylliske liv som rancher; “Yellowstone” er rå, ubehagelig og brutal, og netop derfor føles den også ærlig og nærværende.
Det, der især ramte mig, er karakterernes kompleksitet. John Dutton er ingen fejlfri helt; han er stædig, kompromisløs og grænser ofte til det hensynsløse, når det gælder familiens og ranchens overlevelse. Samtidig opdager man, at han i virkeligheden er fanget mellem tradition og modernitet – mellem at bevare en kulturarv og at anerkende, at tiden er løbet fra den form for magt og ejerskab. Hans børn er hver især bundet ind i dette narrative net: Beth, der er hård og følelsesmæssigt mærket, Kayce, der forsøger at finde fred mellem sin fars verden og sin kones arv fra reservatet, og Jamie, der konstant kæmper med sin identitet og loyalitet. Deres indbyrdes relationer er så tætpakkede med hemmeligheder, forræderi, kærlighed og gensidige sår, at det i sig selv er nok til at holde spændingen kørende.
Seriens billedside er også værd at fremhæve. Montanas landskaber er i sig selv en karakter, og den endeløse horisont, de dybe dale og de snedækkede bjergtoppe danner en storslået kulisse, der både emmer af frihed og ensomhed. Det er naturen på godt og ondt, præcis som livet på ranchen.
Tempoet i “Yellowstone” kan til tider være langsomt, og der er episoder, hvor jeg syntes, den trak tiden lidt unødigt. Men den tålmodige belønnes; det er en fortælling, der dvæler ved konsekvenserne af valg og handlinger i stedet for blot at kaste sig hovedkulds fra plotpunkt til plotpunkt. Og netop den insisteren på at vise, hvordan hver konflikt trækker dybere spor i karakterernes psyker og forhold, gør, at serien bliver ved med at føles relevant.
For os, der voksede op med klassiske westernfortællinger og derefter har set verden blive mere kompleks, er “Yellowstone” en påmindelse om, at fortiden aldrig er helt forbi, og at kampen om jord, identitet og familie kan tage mange former. Den er ikke en feel-good serie, men den er rystende og vedkommende, og den rammer en nerve, man måske ikke vidste, man havde. For mig var “Yellowstone” en oplevelse, der både var underholdende og tankevækkende – en moderne western, der, ligesom den rå natur den udspiller sig i, ikke lader sig tæmme.
Tre gode grunde til at se “Yellowstone”:
Visuel overdådighed: Serien udspiller sig i et landskab, der nærmest er en karakter i sig selv. De storslåede, vidtstrakte landskaber gør, at man suges ind i universet.
Dybe karakterer: Rollerne er komplekse og flerdimensionelle. Det er ikke blot en klassisk helte/superskurk-opdeling, men mennesker med fejl, motiver og hemmeligheder.
Moderne western med kant: “Yellowstone” formår at give genren et nutidigt twist, der behandler temaer som retfærdighed, familiearv og kulturkollision på en medrivende måde.
Tre grunde til at vælge noget andet:
Langsomt tempo: Handlingen kan til tider føles trægere end mange andre moderne serier, hvilket ikke passer alle.
Stor investeringskrav: Det omfattende persongalleri og komplekse konflikter kræver koncentration og tålmodighed.
Mindre humor, mere alvor: Hvis man er på udkig efter let underholdning eller grin, er “Yellowstone” mere et tungt drama end en letfordøjelig hyggeserie.
Dollar cost average (ofte forkortet DCA) er en investeringsstrategi, hvor du investerer et fast beløb med faste intervaller – for eksempel hver måned – uanset om markedet er stigende eller faldende. Ideen er at udjævne udsving i kursen ved at købe lidt ad gangen frem for at investere hele beløbet på én gang. På den måde undgår du at skulle time markedet perfekt, og du mindsker risikoen for at købe hele din beholdning på et uheldigt tidspunkt.
En Fornuftig Langsigtet Investeringsstrategi
Hvordan Virker Dollar Cost Average?
Fast beløb over tid: I stedet for at smide hele investeringssummen ind i markedet på én gang, deler du den op i mindre bidder, som investeres løbende. Dette kan for eksempel være et fast beløb hver måned eller hvert kvartal.
Udjævning af prissvingninger: Når kurserne er høje, køber du færre aktier for dit faste beløb, og når kurserne er lave, får du flere aktier for pengene. Over tid vil dette kunne udjævne de gennemsnitlige omkostninger ved dine køb, så du undgår at købe alt på en top og i stedet opbygger en portefølje til en mere gennemsnitlig pris.
Fordele
Mindre stress og bekymring: Med dollar cost average behøver du ikke bekymre dig om at finde det perfekte tidspunkt at investere på. Du følger bare din faste plan, og investerer løbende.
Reducerer risiko for fejlkøb: Hvis du investerer hele dit beløb på én gang – og uheldigvis på et tidspunkt, hvor markedet er højt – kan du opleve store tab, hvis priserne bagefter falder. DCA spreder denne risiko ud over en længere periode.
Godt for nybegyndere: For dem, der er nye i investeringens verden, kan DCA være en enkel og overskuelig metode at komme i gang på. Du kommer ikke til at “overanalysere” hver enkel handel, og du får en regelmæssig, disciplineret opsparing i værdipapirer.
Mulige Ulemper
Potentiale for misset gevinst: Hvis markedet generelt er stigende over en længere periode, ville du på papiret have opnået et højere afkast ved at investere hele beløbet fra start. DCA beskytter mod fald, men hvis der kun er få eller ingen fald, kan du gå glip af noget af den potentielle gevinst.
Passer ikke nødvendigvis til alle mål: Dollar cost average er en langsigtet strategi. Har du kortsigtede mål eller investerer i meget stabile aktiver, kan andre strategier måske være mere effektive.
Praktiske Anbefalinger
Fast plan: Beslut dig for, hvor meget du vil investere hver måned, og hold dig til planen – uanset om markedet ser “dyrt” eller “billigt” ud.
Langsigtet tilgang: DCA er ideel for dig, der har en længere tidshorisont og ikke er interesseret i at time markedet perfekt.
Gennemgå med jævne mellemrum: Se løbende på dine investeringer og overvej, om din strategi stadig giver mening i forhold til din nuværende økonomiske situation og dine mål.
Søg professionel rådgivning: Er du usikker på, om dollar cost average er den rette strategi for dig? En professionel rådgiver kan hjælpe med at vurdere dine muligheder og kombinere DCA med andre investeringsmetoder.
Ved at forstå dollar cost average, får du et solidt fundament for en langsigtet, rolig investeringsstil, hvor de store kursudsving gøres mindre skræmmende, og dine penge arbejder stille og roligt for dig over tid.
Når børn bliver snydt – eller hvorfor du som forælder bør læse denne guide
First things first: De fleste børn skal nok selv finde ud af at bytte kortene, uden vi voksnes indblanding. For mange af dem – og især de yngste – er det vidt forskellige parametre, de vurderer kortenes “godhed” på, så oftest går alle fra byttehandlen glade.
Men når de bliver lidt mere erfarne (og lidt ældre – og her snakker vi altså allerede i første/anden klasse) så lærer nogle at forstå, at nogle kort altså er mere værd end andre. Og med mere værd taler vi både i bytteværdi og i kroner/øre.
Dette medfører en ret stor sandsynlighed for, at dit barn bliver snydt, og generelt frarådes det at små børn bytter med ældre børn, da sandsynligheden for at de små bliver snydt (bevidst eller ubevidst), er ret stor.
Jeg er af den holdning, at børnene selv skal drage deres egne erfaringer. Men også, at vi forældre har et ansvar for, at vores børn klædes ordentligt på i sociale interaktioner. Så mine børn må gerne bytte Pokemon-kort i skolen – men hvis de laver et dårligt bytte, så er det deres eget problem. Jeg tager (som udgangspunkt) ikke fat i modpartens forældre, med mindre der er sket åbenlys snyderi og udnyttelse af en part.
Opbygning af et Pokemon-kort
Et Pokemon-kort er opbygget med en lang række indikatorer for, hvor sjældent, det er. Sjældne kort er – ligesom alt mulig andet i verden – mere attraktive, og dermed mere værd (igen både i bytteværdi og kroner/øre).
Hit Points, type, data, angrebskraft, serie, udviklingsstadie etc er ikke indikatorer for kortets sjældenhed eller værdi på markedet, men for børnene kan de betyde meget.
Derimod er kortets udforming, overflade, baggrund, sjældenshedssymbol og kortnummer med til at give dig (som forælder) og dit barn en ret god idé om, hvorvidt kortet er værd at passe på, eller om det bare skal byttes væk.
Og så er der lige dét med serier: Hvis dit barn samler med henblik på at få en hel serie, så skal alt det nedenstående opvejes mod at kunne få det dér sidste kort så serien er fuldtallig 🙂
Kortets elementer
Pokemon-kortets elementer
For at identificere sjældne kort, skal du kigge på de følgende elementer:
Sjældenhedssymbol (kan være ○ ♢ ☆ eller ★)
Overflade (er overfladen “etched”, eller rillet)
Navn (eller reelt symboler og tegn, der står i forbindelse med navnet, fx Mega, GX eller Vmax)
Kortets generelle beskaffenhed (ødelagte kort er som tommefingerregel intet værd)
Rarity Symbol, eller Sjældenhedssymbol
Nederst på kortet (kan være til venstre eller højre) vises det mest simple og grundlæggende sjældenhedssymbol. Det står altid i forbindelse med kortets nummer, og er ét af fire forskellige symboler:
○ Cirkel – altid udfyldt sort – meget almindelig
♢ Ruder – altid udfyldt sort – ikke almindelig
☆ Stjerne – altid udfyldt sort – sjælden
★ Sølvstjerne – altid udfyldt sølv – meget sjælden
Ja, og så er der PROMO-stjernen, der er relativt sjælden, men ikke specielt værdifuld og relativt nem at skaffe. Grunden til det er, at PROMO-stjernen sidder på de kort, der benyttes som blikfang i æskerne i butikkerne. Det er (som regel) kort, der scorer højt på flere af sjældenhedsindikatorerne, men omvendt så kan enhver gå ned i butikken og vælge lige præcis dén pakke, hvis det lige er dét kort, man mangler. Så de er nemme at skaffe.
Overflade
På langt de fleste kort er overfladen glat og kort-agtig (hvis man kan sige det). Men så snart der kommer glimmer/holo baggrund på, så begynder det at ændre sig.
Nogle holo-baggrunde føles stadig glatte (og så er det holo-delen, der gør dem sjældnere) mens andre også har rillet (“etched”) overflade. Full-art kort skal altid have rillet overflade.
Symboler og tegn ved kortnavnet
EX, GX, V, Vmax, Mega – kært barn har mange navne. Generelt er kort med disse symboler bare mere værd. Punktum.
I forhold til værdi, så forholder de forskellige symboler sig til hinanden således (lavest-til-højest):
EX → Mega EX → GX og V → GX, V og Vmax Full Art → Rainbow GX og Vmax → Shiny
Glimmer-baggrund
Glimmereffekt (hedder officielt “holo”) på billeder.
Ligesom med tøj, software og meget andet, så benytter Pokemon-kort også holografiske effekter til at indikere sjældenhed. Og glimmer (“holo”) er bare generelt en god ting.
Glimmerbaggrunden kan ses på flere måder, fx på det primære billede, uanset om det er full art eller blot almindelig billedstørrelse, eller i prismet på de kort, der har sådan et.
Pokemon-kort med glimmer/holo effekt. De er lidt svære at fotografere, men hvis du vipper dem i sollys, skinner de smukt i alle mulige farver.Pokemon prisme-kort
Full art
Billedet på kortet fylder hele kortet (og er altså ikke begrænset af den almindelige kasse). Vær opmærksom på, at full art grafikken altid går helt til kant.
Full Art Pokemonkort
Regnbuefarvede kort (Rainbow Cards)
Er indholdsmæssigt som deres normale, non-rainbow pendant, men i stedet for normal farvning, er der lagt en regnbuefarvet effekt ned over dem. De er generelt ret sjældne, men spillemæssigt er der ingen forskel.
Jumbo, eller kæmpe-kort
Kæmpekortene (officielt “Jumbo”) er promokort, der følger med i mange af de store sæt, I kan købe. Kortene er 2,5x større end almindelige kort, men ellers i samme kvalitet.
De har ingen ekstra effekt rent spillemæssigt (faktisk må man slet ikke spille med dem ifølge de officielle regler), men de kommer altid med et identisk kort i normal spillestørrelse, når de købes i butikker.
De er mest ment som fis og ballade, men der findes folk, der samler specifikt på dem, og du kan godt finde officielle samlermapper med indstik til jumbo-kort.
Kortnummer
Nederst på kortet, ved siden af sjældenhedssymbolet, finder du kortnummeret. Som udgangspunkt er der ikke noget specielt ved det, og viser blot kortets nummer i den pågældende serierække, fx 12/186 (kort #12 ud af i alt 186 kort i serien). Enkelt nok: venstre tal er kortnummeret, højre tal er antallet i serien. Det gør det noget nemmere, når der skal eftersøges kort til samlingen.
PROMO-kort har altid en anden type kortnummer, der starter med bogstaver, efterfulgt af tal. Der er ikke en tæller for antal kort i serien.
Eksempel på kortnummer på et Pokemon Promo-kort
“Jamen hvorfor nævner du så denne under sjældenhedsindikatorer?” tænker du nu. Tak fordi du spørger!
I de fleste sæt (alle?) er der kort, der falder uden for det officielle antal kort. Det vil sige, at du sagtens kan komme ud for, at det venstre tal er højere (fx 193/186) – og vær opmærksom på, at det ikke (nødvendigvis) er tegn på et falsk kort.
Kortnumre, der overstiger det officielle antal i serien er forholdvis sjældne, men bestemt ikke uset. Der kan være mange udenfor nummerorden-kort i en enkelt serie, tror det højeste jeg har set, er 20-25 stykker.
Falske kort
Vi kommer ikke udenom dem. Der kan være mange penge i salg af i Pokemon-kort, og det har svindlerne også luret. Og det er ikke kun sjældne kort (selvom det oftest er dem, vi ser), men også helt almindelige kort, der produceres ekstremt billigt, og sælges i store mængder.
De fleste falske kort er nemme at genkende, og du skal typisk kigge efter følgende (sammenlign evt. med et kort, du ved er ægte):
Farver – farverne er forkerte, typisk meget tydeligt på bagsiden
Skrifttyper – Pokemon-kortets skrifttype er ikke standard i Word, selvom der er nogle, der ligner lidt.
Manglende riller (“etching”) på full art kort – Der skal altid være rillet overflade på full art kort.
Stavefejl – ses sjældent i navnet, men af og til i de små tekster.
Ulige marginer til kant – Det er dyrere at producere perfekt centrerede kort, og fejlen ses ofte både på forside og bagside. Vær i øvrigt også opmærksom på, at dette kan forekomme på ægte kort, så kig gerne efter andre indikatorer.
Outlined tekst med forskydninger – Hvid tekst med sort kant, hvor den hvide del er forskudt, så kanten ikke er konsistent.
Manglende sort mellemlag – Mellem forside og bagside har ægte kort et tyndt, sort papirlag. Kan være svært at se selv på ægte kort, men hvis du kigger fra siden af kortet, bør du kunne se det.
“Printet” glimmer/holo – Det er dyrt at påføre holo-effekten, så ofte printes effekten blot på med almindelig farve.
Forkerte værdier – Hvis HP, skade og lignende ikke matcher et tilsvarende, ægte kort
Blank overflade, hvor er ikke er glimmer-effekt. Kortene skal være matte og ikke (eller kun i begrænset omfang) reflektere lys.
Ideelt set smider I blot falske kort ud, men hvis det ikke rigtig er en mulighed (børn kan være noget så stædige; ved simpelthen ikke, hvor de får det fra), så tag en snak om at de kun bør byttes til andre falske kort.
Er I i tvivl om et kort er falsk, så spørg i en specialbutik (fx Bræt & Brikker, Faraos, Games, Proshop eller dit lokale kort- og brætspilspecialist, der forhandler Pokemon-kort – der er med stor sandsynlighed en bag disken, der kan vejlede jer.
TL;DR – Disse ting skal du holde øje med som forælder
Hold øje med falske kort
Kig på sjældenhedssymbolerne.
Gå efter Pokemoner. Pokemon’er er mere værdifulde end trænere, som er mere værdifulde end udstyr, som er mere værdifulde end energikort
Kig efter glimmereffekt/holografisk effekt. Glimmer (“holo”) og full art er generelt mere værdifulde end ikke-glimmer.
Kig efter symboler ved navnet. Fra lavest til højest værdi:
EX → Mega EX → GX og V → GX, V og Vmax Full Art → Rainbow GX og Vmax → Shiny
Hvad skal du købe til dit barn?
Uha, den var sværere, for det kommer an på så meget. men altså, hvis dit barn går op i:
glimmerkort, så gå efter pakker med glimmerkort.
EX’ere, GX’ere eller V’ere, så køb kort med den type.
En bestemt serie (fx Sun&Moon eller Sword&Shield) så køb pakker fra den pågældende serie.
HP og skade, så køb GX eller V.
Megakort, så spørg om dit barn mener Jumbokort eller kort med MEGA-symbol ved navnet, og køb derefter.
At samle forskellige Pokemon’er, så er booster packs generelt det bedste bud, da disse primært indeholder Pokemon’er, og kun meget få træner-, udstyrs- og energikort.
At spille Pokemon, så kan du købe færdige deck, klar til at spille. Vær opmærksom på, at disse deck er billigere pr kort, men til gengæld er kun ca 1/3 af kortene Pokemon’er. Resten er udstyr, trænere og en masse energikort, da disse er vigtige når man spiller.
Et sidste tip er, at hvis du går ind i officielle spilbutikker, så vil du ofte finde dygtige og vidende Pokemon-entusiaster bag disken, der med glæde vil dele ud af deres interesse. De kan også (med stor sandsynlighed) guide dig og dit barn, hvis I vil deltage i byttearrangementer; nogle butikker afholder dem endda selv. Og deres kort er stensikkert ægte!
En ratepension er en pensionsopsparing, hvor du løbende indbetaler penge, som senere bliver udbetalt i rater over en aftalt periode, når du går på pension. Denne form for opsparing giver dig mulighed for at planlægge og justere dine indbetalinger, så du kan drage fordel af skattefradrag og få mere ud af dine penge i det lange løb. Nedenfor får du en grundig gennemgang af, hvordan du kan bruge en ratepension strategisk, hvilke fordele og ulemper der er, samt nogle praktiske råd til at komme bedst i gang
Strategisk Brug af Ratepension
Skatteoptimering
Ekstraordinær indbetaling ved topskat: Hvis du har et år med ekstra høj indkomst, kan du indbetale ekstra på din ratepension for at sænke din skattepligtige indkomst. Det giver dig mulighed for at betale mindre i skat og dermed beholde flere af dine penge.
Periodisk skatteplanlægning: Har du svingende indkomst fra år til år, kan du justere dine indbetalinger i takt med dine indtægter. På den måde kan du maksimere dine skattefradrag i de år, hvor det giver mest mening.
Fremrykning af fradrag: Ved at indbetale tidligt på året sikrer du, at du udnytter de årlige fradragsmuligheder fuldt ud. Det kan give dig en mærkbar skattefordel.
Kombineret pensionsstrategi: Overvej at kombinere din ratepension med andre pensionsformer, som ATP, arbejdsmarkedspension og private opsparinger. Samspillet mellem forskellige pensionsordninger kan give en stærkere og mere fleksibel økonomi i pensionsalderen.
Livscyklus-baseret tilpasning: Tilpas dine indbetalinger efter dine livsfaser. Har du færre udgifter i en periode, kan du øge indbetalingerne, mens du i dyrere perioder kan skrue ned for opsparingen.
Overvejelser ved Valg af Ratepension
Fordele
Skattefradrag: Når du indbetaler til en ratepension, får du fradrag i din skattepligtige indkomst. Det betyder, at du løbende kan få flere penge mellem hænderne.
Fleksibel udbetaling: Du bestemmer over hvor lang tid, pengene skal udbetales, så du kan tilpasse udbetalingerne til dine behov, når du er gået på pension.
Arvelig ved tidlig død: Skulle du gå bort, inden alle pengene er udbetalt, går den resterende opsparing til dine efterladte, så dine penge ikke går tabt.
Mulighed for skatteoptimering: Med en ratepension kan du strategisk planlægge både ind- og udbetalinger, så du udnytter skattereglerne bedst muligt.
Mulige Ulemper
Begrænset udbetalingsperiode: Udbetalingerne kører over en fastlagt periode. Har du brug for pengene hurtigere, kan det være en ulempe.
Beskatning ved udbetaling: Selvom du får skattefradrag ved indbetaling, bliver de senere udbetalinger beskattet som almindelig indkomst.
Kræver løbende opsparingsdisciplin: For at få mest muligt ud af en ratepension, skal du spare op regelmæssigt og holde fast i din plan.
Praktiske Anbefalinger
Start tidligt: Jo tidligere du begynder, desto mere vokser din opsparing. Små, faste indbetalinger kan med tiden blive til et stort beløb.
Vær konsekvent: Regelmæssige indbetalinger skaber en stabil opsparing. Overvej at lave automatiske overførsler, så du ikke glemmer at indbetale.
Gennemgå årligt: Din økonomi forandrer sig løbende. Sørg for at se dine indbetalinger og din strategi efter i sømmene mindst én gang om året, så den stadig passer til din situation.
Søg rådgivning: En professionel rådgiver kan hjælpe med at skræddersy din pensionsstrategi, så du udnytter dine muligheder bedst muligt og undgår dyre fejl.
Ved at forstå disse aspekter af ratepension kan du opnå en mere fleksibel og fremtidssikret økonomi i din pensionsalder.
UCITS står for “Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities” og er en betegnelse der kan gives til en investeringsfond eller ETF, hvis den opfylder en række EU-krav, et såkaldt direktiv. Såfremt fonden/ETF’en kan godkendes til UCITS, betyder det, at den må markedsføres inden for hele EU, og den må samtidig benytte UCITS i fonds-/ETFnavnet.
Måske kender du allerede BoxPointer eller Quick Peek, der – for en ikke ubetydelig sum penge – hjælper dig med at holde styr på, hvad du gemmer i kasser og æsker rundt omkring. Der findes sikkert andre, lignende services, og det er – på overfladen – egentlig smart nok.
Egentlig kunne dette indlæg godt handle om, hvordan vi i det hele taget undgår de forbistrede kasser, og tage den minimalistiske vej omkring, hvordan vi kan fjerne behovet for dem. Men det kan vi tage en anden dag.
I stedet vil jeg vise dig, hvordan du med nogle meget enkle midler kan lave din egen løsning, der virker på samme måde. Måske er den ikke lige så elegant som de ovennævnte apps, men den er væsentlig billigere, og den indeholder en del mere fleksibilitet. Mere om det senere.
Yo ho ho! Der er kun én flaske rom tilbage i hele øhavet! Tag ud på en evertyrlig rejse, grav legendariske skatte op, og veksl dem til plyndringspoint. Den første spiller, der når 10 point, får Den Sidste Flaske Rum og vinder spillet.
Matador er et af verdens mest solgte spil nogensinde, og der findes næppe et hjem, der ikke har en kopi. Men det er samtidig også et spil, der er udskældt for at være for ensformigt, og så trækker slutspillet ofte gevaldigt ud, fordi alle skal ruineres, før der er en vinder. Sådan lidt poppet, så plejer jeg at sige, at vinderen er fundet inden for de første 2-3 omgange på brættet, og så tager det to timer at finde ud af, hvem det var.
Nedenfor har jeg derfor samlet en lang række idéer til, hvordan spillet kan gøres mere interessant og levende:
