The Last Bottle of Rum – Danske regler

Yo ho ho! Der er kun én flaske rom tilbage i hele øhavet! Tag ud på en evertyrlig rejse, grav legendariske skatte op, og veksl dem til plyndringspoint. Den første spiller, der når 10 point, får Den Sidste Flaske Rum og vinder spillet.

Spilelementer

  • 30x ø-brikker hvorpå spillerne rykker rundt. En ø-brik er uopdaget (billedsiden nedad) indtil den bliver afsløret (billedsiden opad).
  • 1x Piraterne gemmested er der, hvor eventyret begynder, og placeres som den centrale hexagon på spillefladen. Gemmestedet er der, hvor spillerne kan bytte deres fundne skatte for plyndringspoints.
  • 20x skatteø-kort der viser lokationerne hvor skattene gemmer sig.
  • 24x skattekort med en værdi (A) der svarer til det antal plyndringspoint, skatten udløser når den byttes. Bonussen eller straffen (B) som spilleren tildeles aktiveres så snart spilleren tager skatten ombord.
  • 20x dusørkort er ekstra udfordringer du kan gennemføre, for at optjene ekstra plyndringspoint.
  • 1x Plyndrings- og besværgelsesscoringstavle der viser hvor mange henholdsvis plyndrings-(C) og besværgelsespoint (D) hver enkelt spiller har optjent. Så snart en spiller opnår 10 plyndringspoint, har han eller hun vundet spillet. Så snart en spiller opnår 5 besværgelsespoint, udløses Kraken-angrebet (se længere nede).
  • 8x Kaptajnkort med plads til Skattekort (E) og Skadespoletter (F). Hver kaptajn har også en unik egenskab (G) du kan gøre brug af under hele spillet.
  • 25x Skadespoletter der repræsenterer skade gjort på dit skib.
  • 86x Handlingskort som bruges til at bestemme, hvilke handlinger spilleren må foretage når det er vedkommendes tur.
  • 1x Dødningshovedterning som du kommer til at elske… eller hade.
  • 4x Hjælpekort til at hjælpe nye søfarer med at forstå ikonerne i spillet.
  • 34x Dubloner til at betale prisen for effekter og angreb.
  • 4x Lokationsmarkører der kan benyttes til at markere kendte skattes placeringer.
  • 2x Skalpoletter til Kaptajn Crabby Jones.
  • 2x Malstrømspoletter til at markere malstrømmens ender.
  • 16x Kaptajnbrikker og 9x Skibe til dine kaptajner.
  • 1x Spøgelseskort til at styre den forbandede kanin, der kan tages i brug hvis I kun er to spillere (se regler længere nede).

Opsætning – Klargøring til spil

Opsætning af brætspillet The Last Bottle of Rum set ovenfra.
  1. (A) Placér Piraternes gemmested midt på spillefladen, og placér derefter alle ø-brikkerne rundt om centerbrikken, med billedsiden nedad.
  2. (B) Bland Skatteø-kortene og læg dem i en bunke med billedsiden nedad. Gør det samme med Skattekortene. Træk herefter 3 af hver, og læg dem sammen 2-og-2 (1 skattekort, og et skatteø-kort). Alle med billedsiden opad.
    1. Hvis I er 4-5 spillere, så trækkes et ekstra sæt.
  3. (C) Bland Handlingskortene grundigt, og læg dem i en bunke med billedsiden nedad. Bland også dusørkortene og læg dem i en bunke med billedsiden nedad.
  4. (D) Hver spiller vælger en Kaptajn, og tager de korresponderende Kaptajnbrikker, Skib og Kaptajnkort og placerer foran sig.
  5. (E) Hver spiller placerer en Kaptajnbrik på de to “0”-felter på henholdsvis Plyndringssporet og BesværgelsessporetPlyndrings- og besværgelsesscoringstavlen.
  6. (F) Skadespoletterne lægges i den medfølgende pose (eller en hvilken som helst anden ugennemsigtig beholder). De resterende brikker placeres i umiddelbar nærhed af spilområdet, så alle kan nå.

Når ovenstående trin er gennemført, trækker alle spillere 4 Handlingskort fra bunken (Kaptajn Humboldt trækker 5 Handlingskort). Hvis en spiller trækker et Kraken handlingskort i starthånden, lægges det med det samme tilbage i bunken, der blandes på ny (OBS: Dette er kun gældende ved spillets start).

Spilleren med det længste skæg starter (eller slå plat eller krone).

Slutteligt skal hver spiller placere sit skibPiraternes gemmested og gøre klar til at hejse anker!

Spilforløb

  1. Spilretning er med uret (venstre om).
  2. Når det er din tur skal du trække nye Handlingkort fra bunken, indtil du har 4 kort på hånden (Kaptajn Humboldt skal trække til 5 kort).
  3. Hvis du trækker et Kraken handlingskort, skal det afklares med det samme (se Kraken-regler nedenfor), og herefter trækkes et nyt kort. Hvis der ikke er flere kort tilbage i bunden blandes de brugte kort på ny, og lægges i en ny bunke med billedsiden nedad.
  4. Herefter vælger du 2 kort fra din hånd, som du spiller (lægges på bordet med billedsiden opad) simultant. I løbet af din tur kan du gøre brug af (A) Handlingerne og (B) Effekterne i den rækkefølge, du ønsker. Du skal ikke bruge alle Handlinger eller Effekter, men du kan vælge at gøre det.
  5. De forskellige Handlinger er Sejle, Tjen dubloner, Angrib og Reparér.
  6. På et hvilket som helst tidspunkt i din tur kan du også veksle 3 ubenyttede Handlinger til en valgfri Handling efter eget ønske. For eksempel kan du veksle 2 ubenyttede Angreb og 1 ubenyttet Reparation til 1 Sejl-handling.
  7. Et korts Effekt kan kun benyttes, hvis du betaler den pris, den koster. For at gøre det leverer du det antal Dubloner tilbage i “banken”, der er angivet under Effekten, samt rykker et felt frem på Besværgelsessporet, hvis der er angivet et Besværgelsesikon.
  8. Når du har spillet alle dine Handlinger og Effekter du ønsker, slutter din tur. Læg de Handlingkort, du har spillet i din runde, i bunken med brugte kort.
  9. Det er nu den næste spillers tur.

Sejle

Nøglen til succés i spillet er, at undersøge og afdække så mange øer som muligt, og tage de mest værdifulde skatte, hurtigst muligt

Sejl-handlingen tillader dig at flytte dit skib over på en tilstødende ø-brik. Hvis brikken er uopdaget (billedsiden nedad) skal du vende den om og flytte dit skib over på den.

Hvis du vender en brik med et Dublon-ikon får du en mønt af banken (du har fundet den i noget vraggods). Hvis dit skib støder på et Rev, skal du trække en Skadespolet fra posen.

Hvis du i løbet af din tur sejler ind på en ø-brik, der matcher et af Skatteøkortene der er synlige, (ikke skal) du tage det tilknyttede Skattekort og placere det på det tilhørende felt på dit Kaptajnbræt. At tage en skat kræver ikke en Handling, og du kan tage alle de skatte, du finder i løbet af din tur. Når først du har taget en skat ombord på dit skib, kan du ikke selv fjerne den, før du har mulighed for at veksle den til Plyndringspoint.

Hvis du vælger at tage Skattekortet, lægges det tilhørende Skatteøkort til side, og et nyt Skattekort/Skatteøkort-sæt lægges frem.

Alternativ regel når nye skatte skal afsløres

Nogle gange er skatten skjult under sandet, og ingen ved, hvad den indeholder!

— Kaptajn Sortskæg

Når du lægger skatte ud, i forbindelse med spilstart, eller når en skat er blevet indsamlet, så læg et af skattekortene med bagsiden opad. Først når nogen indsamler skatten, finder I ud af, hvad der er i den.

Når du sejler ind i Piraternes gemmested, kan du veksle alle dine skatte til Plyndringspoint. Hvis du gør det, skal du rykke din Kaptajnbrik det (i øverste højre hjørne på Skattekortet) angivne antal felter frem på Plyndringspointsporet.

Skattekortet (eller Skattekortene) lægges derefter til side.

Sådan indsamler du dubloner

Indsamling af dubloner er nødvendigt for at kunne gøre brug af effekterne på dine Handlingskort og til at angribe fjendernes skibe, der kommer for tæt på…

Husk at tage så mange dubloner i din runde, som dine spillede kort tillader. Husk også at tage dubloner, når du vender en ø-brik med et Dublon-ikon.

Angribe et skib

At fyre en bredside af mod dem er en glimrende måde at forsinke dine modstandere og få dem til at miste deres last!

Handlingen Angreb giver dig mulighed for at angribe et skib på det felt, du står på, eller et tilstødende felt. Du kan bruge en ekstra Angrebshandling per ø-brik der er imellem jer, for at angribe fjender længere væk. Du kan kun angribe den samme modspiller én gang per runde, men du må gerne angribe flere mål.

Hvert angreb koster dig, ud over en Angrebhandling, også en Dublon (krudt er dyrt nu om dage…)

Udfaldet af dit angreb finder du ved at slå med terningen:

  • 0 dødningehoveder (1/6; 17% chance) – du rammer ved siden af, og kanonkuglen ryger i vandet.
  • 1 dødningehoved (3/6; 50% chance) – du rammer, og modspilleren skal trække en Skadespolet.
  • 2 dødningehoveder (2/6; 33% chance) – Buuum! Modspilleren skal trække to Skadespoletter.

Skadespoletter placeres på de korresponderende felter på modspillerens Kaptajnbræt. Flere af samme type skade lægges oven på hinanden, men deres effekt akkumuleres ikke (dvs. to Skadespoletter på kaptajnskahytten fjerner ikke to Skattekort-felter, kun et). En spiller kan maksimalt modtage 5 Skadespoletter på vedkommendes skib.

Vigtigt: Husk at Piraternes gemmested er beskyttet af piraternes kodeks: Ingen angreb kan foretages hverken fra eller mod dette felt!

Reparation af skade

Det er ikke godt at lade en båd være læk alt for længe…

Med en Reparationshandling kan du tage en Skadespolet fra dit Kaptajnsbræt, og lægge den tilbage i posen.

Så snart du fjerner den sidste Skadespolet af sin art fra dit skib, rammes du ikke længere af dens effekt.

Her er de fem forskellige typer skade, du kan blive ramt af:

  • (A) Iturevet sejl
    Du kan maksimalt rykke ét felt per runde.
  • (B) Kahytten står i flammer
    Du er begrænset til at kunne opbevare én skat (Kaptajn Archie begrænses til 2 skatte). Hvis du har for mange skatte, fjernes en af dem, og lægges i bunken med brugte skatte.
  • (C) Kanonerne er smadret
    Du kan ikke længere angribe dine modstandere.
  • (D) Hul i skroget
    Du kan ikke længere indsamle Dubloner (men mister ikke dem, du allerede har indsamlet).
  • (E) Knækket bovspryd
    Du begrænses til tre Handingskort på hånden (Kaptajn Humboldt begrænses til 4 kort).

Kraken-angreb

Bæstets klisterede tentakler rejste sig fra vandet, omklamrede dit skib, og trak det ned i den mørke, våde afgrund…

Hver gang du bruger en effekt fra et Handlingskort, der har et lilla Tentakel-ikon, skal du rykke din Kaptajnbrik et felt frem på Besværgelsessporet.

I det øjeblik, en spiller trækker Kraken-kortet fra bunken med Handlingskort, eller så snart en spiller rammer 5 besværgelser, angriber Krakenen og angriber, uden omsvøb, den eller de spiller(e), der er længst fremme på Besværgelsessporet.

Hver spiller, der er involveret i angrebet, slår med terningen og mister (rykker baglæns) det antal Plyndringspoint og Besværgelsespoint, terningen viser.

Hvis spilleren ikke har nok Plyndringspoint, rykkes til felt 0, og det resterende antal dødningehoveder trækkes som Skadespoletter fra posen.

Udvidelser

Dusørjagt

Enhver pirat med respekt for sig selv, elsker en god udfordring. Og de elsker den endnu mere, hvis der er plyndringsgods spil!

Hver gang du besøger en af de to (A) Forposter, skal du trække 2 Dusørkort. Kig på dem, og læg det ene med billedsiden nedad foran dig selv. Det andet lægger du tilbage i toppen af bunken med Dusørkort. Du må aldrig tage mere end ét Dusørkort per runde.

Når og hvis der opstår en situation, der opfylder det, der står på et af dine Dusørkort, viser du kortet til de andre spillere, og indkasserer et Plyndringspoint. Kortet lægges herefter tilside.

Vejrbegivenheder

Himlen formørkes pludseligt i horisonten og bølgerne rejser sig truende. Du er prisgivet elementernes rasen…

Vejrkort giver dig en eller to valgfrie handlinger, men har også en kraftfuld effekt, der skal udføres i din runde. Du kan altså ikke gemme Vejrkort, men skal i stedet spille dem med det samme, uanset antal, på bekostning af andre Handlingskort.

Malstrømspoletterne kommer i spil når en spiller trækker et Malstrømshandlingekort, og placeres på hvilken som helst ø-brik, undtaget Piraternes gemmested. Poletterne skaber en passage mellem to valgfrie ø-brikker. Det koster 1 Sejlhandling at sejle mellem de to Malstrømspoletter, men den kaotiske rejse resulterer i 1 Skade, der trækkes fra posen.

Malstrømspoletterne bliver i spillet, indtil det er slut. De kan flyttes, hvis en spiller trækker et nyt Malstrømshandlingskort.

Spøgelset

Spøgelset er en forbandet kanin, dømt til at hjemsøge oceanerne for evigt, ombord på sit spøgelsesskib. For at flygte fra kedsomheden, sejler han fra ø til ø, i jagten på sjældne skatte og relikvier…

Spøgelset er en ekstra, autonom spiller, der kan inddrages hvis I kun er to spillere.

Opsætning med spøgelseskanin

Spillet klargøres ligesom et almindeligt spil, med et par enkelte undtagelser:

  • Alle ø-brikker lægges med billedsiden opad under oplægningen.
  • Læg en Dublon på alle felter med Dublon-ikonet. Denne går til den første spiller, der rykker ind på feltet.
  • Der oplægges kun to Skatteøkort/Skattekort-sæt (i stedet for tre).
  • Til sidst placeres Spøgelsets Kaptajnbræt som det tredje (længst til højre) og det hvide Skib placeres på ø-brikken med dødningshovedgrotten..

Spilforløb med spøgelseskanin

Når begge spillere har gennemført deres tur, er det tid til at Spøgelseskaninen spiller. Ved de to øverste kort i bunken med Handlingskort, og spil hver handling i denne rækkefølge:

  • Indsaml dubloner. Så snart kaninen har 5 dubloner, udløses dens Kaptajnkraft (står nederst på Spøgelseskaninens kaptajnbræt). Dublonerne lægges herefter tilbage i banken.
  • Reparér spøgelsesskibet. Fjern en Skadespolet fra Spøgelseskaninens kaptajnbræt.
  • Jagt. Spøgelset bevæger sig altid i retning af den mest værdifulde skat i spil, uanset om den er på et skib eller på en ø. Hvis der er flere skatte med samme værdi, vil den bevæge sig med den nærmeste.
  • Spøgelset tager altid den korteste vej mod skatten, men kan ikke sejle gennem Piraternes gemmested. Og det afslutter sine træk, hvis muligt, inden for skydeafstand af spillere.
  • Hvis spøgelset lander på samme felt som den mest værdifulde skat, tager det den, og placerer den på et skattefelt på sit Kaptajnbræt… og jager videre.
  • Spøgelset får aldrig værdien af skattene. Det kan også sejle på Rev-felter, uden at tage skade.
  • Angreb. Når spøgelsets tur er ved at være slut, tildeler det en skade til alle spillere inden for rækkevidde (rækkeviden svarer til antallet af Angrebsikoner på de to trukne Handlingskort.
  • Spøgelsets tur er nu ovre, og det to Handlingskort lægges væk.

Kæmpe med spøgelset

I løbet af spillet kan spillerne tildele skade til Spøgelseskaninens skib. For hvert succesfuldt angreb placeres en Skadespolet med bagsiden opad på spøgelsets Kaptajnbræt.

Når Spøgelsets har modtaget tre Skadespoletter synker skibet og spilleren, der tildelte den sidste skade, tager den sidste skat, Spøgelseskaninen havde fået poterne i.

Men spøgelset er dømt til at hjemsøge øhavet for evigt: Læg spøgelsets Skadespoletter tilbage i posen, og flyt Spøgelsesskibet tilbage til ø-feltet med Dødningshovedgrotten.

Og sådan spiller du “The Last Bottle of Rum” (“Den Sidste Flaske Rom”) af Quentin Vernet/Babtiste Michard, publiceret af Lord Racoon Games.

Det virker mere komplekst end det er – bare kast dig ud i det. God vind 🙂

Husregler / tilføjelser til regelsæt

Den skjulte skat

Nogle gange er skatten skjult under sandet, og ingen ved, hvad den indeholder!

— Kaptajn Sortskæg

Når du lægger skatte ud, i forbindelse spilstart, og når en skat er blevet indsamlet, så læg et af skattekortene med bagsiden opad. Først når nogen indsamler skatten, finder I ud af, hvad der er i den


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.